Mekaniker CPH
Nordics > Denmark

Fleksible, team-orienterede og friske mekanikere til topmoderne værksted i Københavns Lufthavn
HVAD DU SKAL LAVE HOS OS
- Du fejlsøger og reparerer primært på tunge diesel- og eldrevne køretøjer.
- Du deltager i den daglige servicering og vedligeholdelse af vores vognpark.
- Du får ansvar for udbedring af både større og minde skader.
- Du sørger for bestilling af reservedele til dine egne arbejdsopgaver i samarbejde med vores lagermedarbejdere.
- Du medvirker i ombygning og levetidsforlængelse af specialkøretøjer.
- Du arbejder godt og dynamisk sammen med vores mange dygtige mekanikere.
HVAD VI FORVENTER AF DIG SOM PERSON
- Du er selvkørende og kan planlægge din egen hverdag.
- Du er mødestabil og pligtopfyldende.
- Du trives med at have mange bolde i luften på én gang.
- Du ønsker at gøre en forskel hver eneste dag, når du møder på arbejde.
- Du er fleksibel og kan hjælpe til, hvis dine kolleger, inkl. i andre TCR-værksteder/lande skulle få behov for netop dine kompetencer og assistance.
- Du arbejder struktureret, og forstår vigtigheden af at overholde deadlines.
- Du er fleksibel og indstillet på at arbejde på vagthold, og derfor at have skiftende arbejdstider, der dog er lagt efter et fast, kendt vagtskema.
HVAD VI FORVENTER AF DIG FAGLIGT
- Du er uddannet lastvognsmekaniker, entreprenørmaskine-mekaniker, traktormekaniker, landbrugsmaskine-mekaniker eller tilsvarende.
- Du har allerede opnået god erfaring med reparation og vedligeholdelse af tungt maskineri.
- Du har erfaring med fejlfinding og reparation på komplicerede el- og hydrauliske anlæg.
- Du arbejder ubesværet med fejlfinding via PC-baserede fejlfindings-programmer.
- Du er fortrolig med brug af IT og mobil-apps til registrering: Tidsforbrug, reservedele, arbejdsopgaver m.m.
- Du kan læse og forstå tekniske manualer, primært på dansk, til tider også på engelsk og tysk.
HVAD DU KAN FORVENTE AF OS
- Vi lover dig en spændende hverdag, hvor to arbejdsdage sjældent er ens.
- Vi giver dig en stilling, der indgår i en vagtturnus, så arbejde på forskudte tider samt i weekender og på helligdage vil forekomme.
- Vi giver dig en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.
- Vi har en god pensionsordning og sundhedsforsikring.
- Vi lægger vægt på god, nær og motiverende ledelse, der giver plads til alle, til selvstændighed, og til forskelligheder.
- Vi giver, når vi er på den anden side af Corona-pandemien, mulighed for arbejdsophold i andre lande, da TCR er repræsenteret i 19 lande.
- Vi er karakteriseret af frihed under ansvar, hvilket giver dig stor indflydelse på din egen hverdag.
- Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø med professionelle og engagerede kollegaer, der alle vil gøre en forskel.
HVAD DU SKAL GØRE NU
- RING til os hvis du vil vide mere om stillingen eller om arbejdspladsen. Kontakt Robert Vestergaard, Country Manager, 5077 6801, eller David Ervolder, HR Manager, 5077 6820
- SEND din ansøgning til os via ”Ansøg"/"Søg jobbet online”-knappen i annoncen – og du skal ikke vente for længe...
- Vi er klar til at interviewe spændende kandidater til flere mekanikerstillinger, så vi behandler ansøgninger løbende, indtil vi har fundet de rigtige – og de rigtige har fundet os.
- Du skal kunne opnå politigodkendelse til lufthavnen (ren straffeattest), og ansættelse er betinget af at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse til lufthavnen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Contact Person: David Ervolder
Deadline date for application: 25/01/2021
Apply for this job